Lundell er yderst produktiv og udover digtsamlingerne Modus Vivendi, Molngrabb! (Inferi 1972), Fruset guld (W&W, 1979), Det är långt mellan lycka och leda (W&W, 1982) og Tid För Kärlek (Wahlström & Widstrand, 1984) - som der her er oversat et udvalg fra - har han skrevet ni romaner og indspillet en lang række plader. Musikalsk opfatter svenskerne ham som deres modstykke til Bruce Springsteen.
"Mine bøger og plader har lignet mit eget liv, og det har virket som om jeg holdt hånden frem og sagde: 'Værsgo. Hug den af'", sagde Lundell i 1996 til Politiken. En udtalelse, der rammer lige ned i kernen af hans poetiske metode i digtene: Han er mere optaget af ærlighed, åbenhed, at skrive lige fra hjertet, og det sproglige energiske flow, end af at søge det stramme og unikke poetiske udtryk. Det udvikler sig til en løs, selvkommenterende og uhøjtidelig hverdagsagtig stil, som fx herhjemme kan genfindes hos Turèll.
Til dansk er oversat romanerne Jack (1977) og Kysset (1984), begge udkommet på Lindhardt og Ringhof.






Tid til kærlighed

Jeg ved at denne verden
er helt udspekuleret
rådden
og jeg har hele brystet fyldt af
information om denne verdens
næsten ubegribelige mængde
råddenskab
Og jeg ved at håbet
bare er
et håb
og at min længsel
formodentlig er vanvid
og aldrig bliver
besvaret
Jeg ved det
Mange tak
Hvor skal jeg skrive under
Dér?
Tak
Nu når det er gjort vil jeg bare sige
en ting
og det er
at det er tid til kærlighed nu
og eftersom det er det
så vil jeg hellige mig netop det
Kærlighed
Og husk på at jeg har skrevet under
så kom ikke her igen
Jeg har ikke tid til jer
Jeg har kun tid til
kærlighed



Pik og humor

Jeg har den her
pik
og humor
og en krop som vejer
omkring femoghalvfjerds
og lyseblå øjne
og i sandhed
drikker jeg lidt for meget nu og da
men to gange om året
går jeg gennem omfattende faster
hvilket indebærer at jeg kun
spiser elleve måneder om året
og jeg læser bøger
jeg til og med skriver bøger
og jeg er nogenlunde
begavet
men frem for alt vil jeg fremføre
at jeg har to ting
som for en kvinde må anses at være
absolut nødvendige
nemlig
pik og humor

 
 
Signeringer

Nogle læser op
Det burde være forbudt
Hvorfor i hede hule
skal forfattere
læse deres bøger op
Når en bog er skrevet
ejer man den ikke mere
Det er jo hvad bøger er
eller hvordan
muligheder for andre
og hvis det ikke er sådan
hvorfor skulle der så findes
kunstnere?
Og der står de
to meter fra een
og kigger på een
med de der øjne
De læser alt muligt ud af een
som de ikke kan læse
men fandme om de ikke
læser det alligevel
Voldtaget
i en hel time
Man skriver sin forpulede autograf og laver sjov
og lider og tør ikke engang have en
lille flaske whisky under bordet
og boghandleren smiler så kødpølserne
sejler af ham og banker en i ryggen
og når man går derfra
med to
frieksemplarer
kaster man op i mørket
 
 
 
Hos alkoholikeren

Hos alkoholikeren ligger alt
i ét rod
Hos alkoholikeren er det for længe siden
holdt op med at fungere
Opvasken stablet i bunker
tøj
ikke en plade i sit omslag
og åbnede picklesglas
og papir
og noter
og flasker selvfølgelig
og toilettet
og alkoholikeren selv
hvor er han?
På vej til købmanden
Klokken er ti
Han vil ikke komme ni
Så alkoholiseret vil han ikke
at man skal tro han er
Han anstrenger sig for ikke at
ryste for meget
og smiler
og laver sjov
som om det ikke var noget
problem overhovedet
Bagefter går han hjem og drikker frokost
Han gylper i sig
og snart er han i gang igen
og sætter musik på og sidder så dér
og drømmer
og spiser sine
pickles


 
Den enogtyvende

Den enogtyvende september
tager jeg den
elektriske motorsav frem
og går ned i
biblioteket
og saver
skrivebordet i stykker
bærer stumperne ud
kører dem i trillebøren
ned til søen
og lægger dem i en bunke dér
og senere
efter en vis tøven
fragter jeg endda
den skamferede
lædersofa
ned
og naboerne
undrer sig
i tavshed


 
Stueren

Jeg advarer dig
Jeg skyder
Jeg er ikke
stueren
Jeg bløder over hele
gulvtæppet og smider mig hvor som helst
på klaveret for eksempel
hvis jeg kan få det omkuld
Jeg vælter klaveret
Nyder lyden
Jeg har et uendeligt antal muligheder
for at gå i stumper og stykker
Jeg kan ikke holde ud at se nogen
lide
så jeg går ind i mine
egne rum
og skriver om
prisen for stædighed
Og i morgen
tager jeg kampen op igen
og siden
kommer jeg sejlende
som en tyst flyvemaskine
og lander
i din
hånd


 
Hvem vil have ensomhed

Hvem vil have ensomhed
når man ikke
har brug for den længere
Før i tiden
havde jeg et enormt behov
for ensomhed
men ikke nu
Nu er jeg modigere end dengang
Nu må jeg have mennesker omkring mig
for at kunne leve
Jeg har ikke behov for
mig selv mere
Jeg er
som jeg ser det
ikke her mere
jeg er i de andre
som er mig
Før kunne jeg sidde ved strandbredder
og opføre mig følsomt
og ynke mig selv for min
dejlige ensomhed
Ikke engang havet ser særligt interessant ud længere
Jeg foretrækker støjende caféer
og intriger
og alt det der andet
som gør livet til det
menneskelige mirakel det er


 
Jeg længes

Jeg længes
selvfølgelig gør jeg det
men det er ikke tilstrækkeligt
for jeg ved
at nok kan ens længsel
tjene som brændsel
som også ens angst
men det er alligevel
planerne
og virkeliggørelsen af dem
som kan opfylde
denne længsel
løse op for denne angst
Jeg er snart femogtredive
Jeg ved stadig ikke
hvordan jeg bedst skal
leve mit liv
Jeg lever bare derudaf
Arbejder
Har mit hus
min familie
biler og både
som alle andre
Nogle gange har jeg ønsket at være
gravemaskinefører i stedet
Jeg længes
jeg må løse det her
snart

 
 
Jeg ville ønske

Jeg ville ønske
at du bankede på døren
midt om natten
tog min Marlboro
skoddede den
og sagde
tænk ikke
på alt det nu
kom
så går vi ind
og putter os
 
 
 
Når jeg bliver gammel

Når jeg bliver gammel
skal jeg have en pæn trøje på
et par løse bukser
alt i farver selvfølgelig
trøjen knappet foran
en god skjorte
sko af ruskind
Jeg skal være solbrændt
når jeg bliver gammel
og jeg skal kun smile
når der er grund til det
og jeg skal lade børnene komme til mig
og de skal få lov til at låne penge og jeg skal forsøge
at løse deres problemer
og sommetider
skal jeg invitere min tidligere hustru
på middag
og hun skal skælde lidt på mig som førhen
og jeg skal sige at hun bare bliver smukkere
og hvis hun bliver sentimental så skal jeg sige
at du ved
elskede
at sådant et umuligt mandemonster som jeg
kan kun bo alene
Når jeg bliver gammel
skal jeg have en ung kvinde som besøger mig
og sover
og er ulykkelig
og nervøs
og smuk
Selv skal jeg være rolig og tryg
og ven med døden


 
Hvordan jeg var inden jeg blev sådan her

Gud
hvor jeg led
jeg havde en sanseløs respekt
for næsten alt
på nær mig selv
Jeg var tyndere
cirka tolv kilo tyndere
meget ulykkelig
smukkere
næppe vredere
men hvad var jeg ikke nødt til
at rive den af
det behøver jeg ikke gøre nu
selvom det hænder jeg gør det
af rent sentimentale grunde
Jeg arbejdede ikke
Jeg rendte på socialen og kom med fantasifulde historier
Nu betaler jeg til alle de andre som render der
og opdigter historier
nu arbejder jeg
dagligt faktisk og søndagene næsten
dræber mig
men skør var jeg
mindst lige så skør som i dag
og engang sendte jeg en lille flaske champagne
meget lille
til en kvinde som jeg var så forelsket i at jeg ikke turde
sige ét ord til hende da hun lige pludseligt
kom forbi en dag og Gud
jeg husker den tomatbraiserede tunge og hendes smukke hår

 *
Oversat af Johnny Hedegaard Madsen, webredaktør og skribent på Sentura.